4. maj – 75 år senere
4. maj 2020
Jeg er vokset op i et hjem med bil og klaver.
Og jeg har i hele mit liv været ret vild med begge dele. Skæbnen og mig selv har villet det sådan, at jeg er i besiddelse af flere klaverer end biler, i hvert fald når man regner modelbilerne fra.
Men altså – da jeg var barn tog mine forældre mig tit med på biltur og noget af det en bil kunne bruges til dengang i de sene 1960’ere var at køre en aftentur den 4. maj og se hvor mange lys der var i vinduerne rundt omkring Holstebro – både på landet hvor vi boede og inde i selve Holstebro.
Det var en tur fyldt med hygge og stemning og jeg kunne mærke at dagen var noget særligt, både fordi min far var historisk interesseret og en gudbenådet formidler og fordi besættelsestiden betød noget specielt for begge mine forældre. De var blevet gift i oktober 44 da man jo godt vidste hvor det bar hen på den lange bane, men hvor det også for alvor var blevet farefyldt ikke bare at rette ind.
Og da min far havde været aktiv i modstandsbevægelsen siden 40/41 fik de to vielses-attester: En til dem selv og lysere tider, og en til at vise til de tyske myndigheder. Kaj Nielsen hed min far med hornbriller og vindusglas. Ellers hed han Peter C. Seegert. Sådan er der så meget.
Jeg mener at kunne huske, at der i 1970 var ekstra mange der havde lys i vinduerne fordi det var 25 år siden, men synes også at kunne huske, at det allerede dengang var en tradition der måske var under afvikling. Og det er den jo selvfølgelig også her 50 år senere.
Jeg kører ingen bilture i aften – og mit vindue kan ikke ses af forbipasserende bilister ude på en 50 år forsinket biltur, men så har vi jo Facebook. Så here goes – og 2 hvide og 2 røde lys er pudsigt nok hvad jeg havde at fejre 4. maj med.
