13. marts 2022
Så skete det. Barnet blev født. Processen blev fuldbragt. It’s done and dusted.
“Her hvor det vender” blev endelig efter en tretrins-præget release-udsættelse sendt på gaden og på internettet.
Og release-partyet på en til bristepunktet fyldt Fairbar blev præget af god energi, fedt samspil et væld af søde gaver og CD-signering.
Det var superfedt at så mange var mødt op, og det var også fantastisk, at mange så mange af albummets medvirkende var til stede. Simon Høirup lagde sit lækre guitarspil ind på flere numre, Rebekka Neergaard og Stine Rahbek Villadsen lagde kor på, og som rosinen “in the end of the sausage” kom Klaus Glüsing med sin tenorsax på til titelnummeret “Her hvor det vender”.
Faktisk var bassisten på 11 ud af de 12 numre også til stede, men han var optaget af at være forsanger, tovholder og guitarist. :-D
Jeg får helt lyst til at lave et album mere, også selvom det hviskes mig i øret fra forskellige sider, at singler og ep’er er ”the shit” for tiden … Det må der evalueres på. Og selvom man oven på indspilninger, mixning og mastering, samt coverdesign und alles, godt kan trænge til at ”have benene op og lave ingenting” venter det glade arbejde med at kontakte lokalradioer, regionalradioer, medier etc etc … Med den ”gode historie” i lommen som gulerod – ved siden af musikken forstås.
Input modtages gerne, da jeg ikke er helt tilfreds med det foreløbige brainstorm-resultat:
”Verdens ældste unge solo-debutant”
”Han var 15 år om at skrive speciale, 15 år om at udgive sine sange – hvad bliver det næste?”
”Retro-cykelrytter udgiver 11 sange på dansk, selv om hans hold hedder Squadra Molteni”
Fra gangstativ til mikrofonstativ”
Tjahh bum bum … Der skal nok ledes lidt mere efter den rigtige vinkel. Tak igen til alle tilstedeværende!