31. december 2018
Kære alle
Året rinder ud og der er tradition for status.
Jeg vil springe alle politiske fortrædeligheder over – lokale såvel som globale, og gå direkte til noget mere bæredygtigt og opløftende.
Jeg vil nemlig sige TAK. Og gerne med mindst lige så store bogstaver som sidste år. At nogen overhovedet har lyst til at være i et fællesskab med én selv, er noget man let kan komme til at tage for givet, men når man (jeg) tænker efter, er taknemlighed en central følelse. Det er rigtig fint at kunne vælge og at turde spørge – men det er altså også rigtig fint at blive valgt og at blive spurgt. Og så er det jo fantastisk, at nogle gider spille og skrive musik med mig, og at så mange gider lytte når jeg fremfører mine egne sange. I mindre ydmyge øjeblikke tænker jeg, at det er meget naturligt(!), men alligevel.
Som nogle vil vide holder jeg af cykling – gerne på stål og i uld, og at der en håndfuld gange i årets løb er lejlighed til at gøre det med verdens sejeste eller skøreste cykelhold Squadra Molteni er også fantastisk. Og det er jo i tilgift en gave at have gode arbejdskammerater, en sød familie, dejlige børn og verdens sødeste kæreste.
Så altså – TAK!!! Vi er jo alle noget unikt hver især, men vi er det kun i kraft af hinanden … (forkortet af redaktionen) :-p
Godt Nytår.
Og til allersidst en hilsen til søens folk, Margrethe nævner dem jo alligevel aldrig – og til min søn der på grund af geografiske forhold tager 6 timers forskud på årsskiftet. :-)
#mindreulighed2019, #medmenneskelighed2019, #detvarmehjerteogdetkøligeoverblik2019 #kvalitetfremforkvantitet2019, #dialogfremformonolog2019 #brobygningfremforgrøftegravning2019
(oprindeligt postet på Facebook)