31. december 2020
2020 – et forkølet brøl
Hvilket aldeles besynderligt år. Starten på de nye brølende 20’ere blev mere forkølet end brølende og mere Covid 19 påvirket end godt er. Og på den måde blev året præget af angst, uvished, ændrede arbejdsvaner, ændrede mønstre og tabte sammenhænge. Og for mange blev og ER det måneder med isolation, mindre samvær og større ensomhed.
Det var dog ikke skidt alt sammen. Der er et global-politisk kæmpestort lyspunkt i at Trumps populistiske, demagogiske og splittende præsidentskab fik sin berettigede og aldeles tiltrængte afslutning og at der nu er en præsident for verdens vistnok stærkeste nation, som vil samle i stedet for at splitte. Og som lader til ikke at være personlighedsforstyrret, afstumpet og narcissistisk. Og i den hjemlige andedam ser det pludselig også ud til at den næsten lige så populistiske, demagogiske og splittende Inger Støjberg er sendt til politisk tælling.
Blandt andre plusser kan nævnes at kulturen er kommet på dagsordenen fra flere sider. Godt nok uden synlig dedikation fra regeringen og på en trist baggrund, men måske det kan bringe noget godt med sig på sigt.
For mig selv har der trods alt været masser af lyspunkter. Dels var der perioder uden restriktioner, dels har jeg været så privilegeret at kunne tage på arbejde hver eneste hverdag under nedlukningerne. Desuden har jeg kunnet fortsætte og NÆSTEN afslutte indspilninger til mit kommende album. Og når jeg nu har haft det på bedding i 7 år og en sommer (plus det løse), ville det jo næsten være synd at udgive det officielt inden der overhovedet kan arrangeres et releaseparty. 
Men – det bliver fedt (og det er ganske vist!) og desuden fedt at få sendt den bold op i luften og ud i verden.
Og så er det jo lige præcis et år som i år at man erindres om hvor vigtige relationer er. Samvær, nærvær og udveksling af noget af det man er god til. Det kan være ens arbejde, musik, samtaler med folk man holder af, cykling alene og i godt selskab, og det kan også bare dét, at være sig selv. Og at turde være det hele tiden. Man er jo alligevel den, der bedst ved hvordan dén rolle skal spilles – eller rettere udfyldes, da det jo mere handler om at være autentisk end om at være sej og spille en rolle. (ja ja – jeg finder selv ud …)
Så dermed Godt Nytår og skål på et 2021 med mindre frygt og mere viden, med mere oplukning end nedlukning, med mere samling end splittelse og med flere åbne kulturtilbud på paletten. Og lad mig tilføje mine normale mantraer: Empati, samhørighed, forståelse, samarbejde, bæredygtighed og mindre ulighed.
Og vi sender selvfølgelig også en tanke til søens folk …
(fra Facebook)
